Fang mig hvis du kan… Hackers :-(

website-vignette
Vi oplever i øjeblikket flere hacker angreb end tidligere.

Vores hjemmeside eller website er mainstream på godt og ondt. Vi har mere trafik og mere funktionalitet end nogensinde, men til gengæld er vi også mål for den lidt mere luvslidte forretningsmoral nogle mennesker har.

Vi oplever derfor en storm af angreb på systemet hvor maskiner forsøger at logge sig på og etablere falske identiteter med det formål at bibringe os alskens lyksaligheder såsom det allestedsnærværende viagra, software produkter og ugifte drenge og piger med svære hormonforstyrrelser fra fjerne destinationer og som pudsigt nok bor lige om hjørnet.

For at imødegå dette har jeg indført et ekstra sikringssystem kaldet en “CAPTCHA”. Det er forbogstaverne i en engelsk sætning som oversat betyder “totalt automatiseret offentlig turing test for at skille maskiner og mennesker fra hinanden”. Med andre ord: Det er en lille opgave som kræver at man har lidt mellem ørerne og den skal altså sikre at det er levende mennesker og ikke maskiner som forsøger at oprette en konto (account).

Her er en video som viser hvad sådan en fætter er og hvordan den bruges sådan inden I tror at I skal til den store ledvogter eksamen:

Om det virker? Tja her er fra i går – på en halv dag: 174 maskiner og ingen mennesker…


Skriv et svar