Generalforsamling 2012

DBF Distrikt NordJylland
Generalforsamlingen 2012

Generalforsamlingen 2012 blev som sædvanligt afholdt i BK-Nord’s dejlige klublokaler og bød i år på en meget livlig og høj kvalitativ debat med mange emner. Årets indlæg blev leveret af Kristian Tylvad og Jeppe Knappe.

I modsætning til tidligere år valgte vi at starte med spisning kl 18:00 og umiddelbart efter spisningen fortalte Kristian Tylvad om BridgeCentralen. Specielt hvilke nye tiltag man har gjort for at kunne gøre livet lettere for klubberne, men også de tanker man har gjort sig for at kunne begynde at tilpasse sig de ændrede forhold som digitaliseringen har medført. Visse varer sælger ikke på samme måde som før og BridgeCentralen er i sig selv jo et udtryk herfor. Salg af kontorartikler er ikke længere indtægtsgivende når skemaer osv kan udskrives fra BridgeCentralen direkte. Nye aktører er dukket op som f.eks rejsebureauer, som er interesserede i at anvende BridgeCentralen, men der mangler endnu meget i at tilpasse salgsforhold og rettigheder således at man kan udnytte de muligheder disse markeder giver uden at skade dansk bridge.

Vi tog så hul på den egentlige generalforsamling ved kluboptælling. Følgende klubber var mødt op: BK 1973 Hjørring, Brovst BK, Brønderslev BK, Frederikshavn BK, Hadsund BK, Hirtshals BK, Hjallerup BK, Hobro BK, BK Nord, Pandrup BK, Ravnkilde BK, Romdrup-Klarup BK, Terndrup BK, Vestbjerg BK, Vodskov BK, Aalborg BK og Aars BK.
Ialt var 75 stemmer repræsenterede ved de 18 fremmødte klubber.

Lars Grindsted blev valgt som dirigent og startede med at konstatere at generalforsamlingen var varslet og indkaldt ifølge vedtægterne og dermed lovlig.

Kim Nielsen høstede megen ros for bestyrelsens beretning som han leverede på sin sædvanlige lune facon. Beretningen bød på flere positive emner i betragtning af det lidt turbulente forgangne år.
Langt de fleste forslag, som blev vedtaget ved forrige generalforsamling er implementeret og blot online betalingen at blive realiseret. Dette skyldes dog udelukkende mangel på tid.
Tendensen med færre bridgespillere ser ud til at være stoppet. I distriktet er der i hvert fald sket en lille stigning, og samme tendens ses på landsplan.
Turneringerne blev gennemgået og bød som ventet på både positive og negative resultater.
Det forløbne års kurser var en succes hvilket jo i sig selv er en glimrende ting.
Bestyrelsen har i det forløbne år også forsøgt sig med nye tiltag: DBF Distrikt Nordjylland var repræsenteret på en stand på messen Forår 2012 i Aalborg Kultur og Kongrescenter. DBF ydede i den forbindelse et tilskud på 10.000 kr. Der var stor aktivitet på standen i de 3 dage udstillingen varede og det direkte udbytte var 150 interesserede. Samlet er udbyttet formentlig meget større idet det jo er en befolkningsmæssig bred eksponering et sådant tiltag giver. Der planlægges et lyn kursus i bridge i august evt i samarbejde med Vestbjerg. I den sammenhæng vil bestyrelsen gerne takke for opbakningen fra klubberne for hjælpen med at bemande standen og gøre den levende.
Distriktet deltog endvidere i midtvejsmødet i DBF ( se her: klik )
Distriktets hjemmeside har været en succes og vi har kunne øge trafikken/besøgsantallet væsentlig. Nyhedsbrevene kunne godt være flere og i denne sæson vil dette blive opprioriteret. Endvidere vil klubberne automatisk blive tilmeldt vores automatiske eMail service. Dette vil gøre udsendelse af indbydelser lettere og sikrere for klubberne.
Distriktets æresnål blev efter indstilling fra Frederikshavn Bridgeklub tildelt Jane Conradsen for sit store arbejde lokalt – en rigtig ildsjæl uden hvilken bridge ville være ilde stedt.
Med hensyn til de bridgemæssige resultater var der jo næsten kun solskin.

Michael Ankersen gennemgik derefter regnskabet, der udviste et overskud på kr. 9.060,66 mod et underskud i sidste regnskabsår på kr. 17.184,84. (Pdf-regnskab) et væsentlig årsag til det forbedret resultat er en forhøjelse af indskud til finalerne i åben-, mix-, dame & senior par med 50 kr. per deltager, det har givet ca. kr. 8.000, der var i regnskabet en besparelse på ca. kr. 5.000 i bestyrelsesomkostninger og ligeledes en besparelse på kurser også på ca. kr. 5.000. Julemanden var også forbi med lidt mere end kr. 5.000 i ekstra indtægter fra sidste års sølvkuponer. Forsamlingen udtrykte bifald til bestyrelsen for at få indtægter og udgifter til at hænge bedre sammen.

Der blev fremlagt et budget med et underskud på kr. 6.000, bestyrelsen vurdere at efter overskud på ca. kr. 9.000, så kunne bestyrelsen foreslog en behagelig nulstigning i kontingentet til Distrikt, hvilket blev vedtaget uden ændringer.

Jeppe Knappe var mødt op fra DBF for at fortælle om DBF’s gøren og laden. Mange emner blev vendt men specielt problemet omkring Copenhagen Invitational voldte kvaler. Det er distriktets holdning at DBF ikke skal forsøge sig som sponsor til private arrangementer sålænge der stadig skal investeres meget i den kro-virksomhed DBF allerede må belaste vores økonomi med.

Kim Nielsen fremlagde herefter beretning fra Keds 4 og hvorledes spillerne fra DBF Distrikt NordJylland dominerer regions og landsturneringerne. En flot præstation.

Der var ikke indkommet nogen forslag fra klubberne, men distriktsbestyrelsen havde fremsat et forslag om aktiv framelding til spisning fordi distriktets folk ved flere lejligheder var endt i midten af skænderier om hvem er skal betale for ukorrekte tilmeldinger/frameldinger. Forslaget blev vedtaget, hvilklet vil lette distriktets arbejdsbyrde betydeligt.

Distriktsbestyrelsen mistede i efteråret Keld Jensen og det er desværre en kendsgerning at der ikke lusker villige kandidater rundt til bestyrelsesarbejdet. Det er synd, idet vi er nødt til at have nogen til at vedligeholde strukturen. Men det er lykkedes at rekruttere Gert Villumsen som vi hermed byder velkommen i distriktsbestyrelsen.

Heldigvis ville vores revisor og vores revisorsuppleant modtage genvalg hvilket de så blev.

Endelig takkede dirigenten for god ro og orden og Generalforsamlingen 2012 sluttede.

Det officielle referat (mere indgående, men færre billeder) kan downloades her: Generalforsamling 2012-1
og ses herunder:

Der er lukket for kommentarer.